Filter brygning med Chemex

Filter brygning med Chemex

At brygge kaffe med Chemex er en af mine absolut favoritter hvad hele oplevelsen angår. Det er udover at være en smuk process også en velduftende og rolig næsten ceremoni agtig begivenhed, og jeg elsker det enkle i denne smukke brygmetode.

Når du brygger kaffe på en Chemex, er det vigtigt at følge nogle enkle guidelines for at komme godt i mål. Chemex er det der hedder en pour over brygger og anvender deres egne specielle filtre, der er lidt tykkere end det du måske kender fra V60 filtrene. Det tykke filtre gør at du skal kværne dine bønner lidt grovere end til V60, det giver en længere gennemløbstid.

Chemex er en "renere" smagsoplevelse end V60, og et bryg hvor de fine nuancer fra bønnen virkelig kan træde frem.

Chemex findes i flere størrelser og stile. Classic, Håndblæst og Håndblæst med hank. Uanset hvad du har, så er det vigtigt at du bruger Chemx filtrene til din brygger.

Dette skal du bruge

Brygguide med en Chemex 6 kopper Classic kolbe

  1. Tag dit Chemex-filter og fold en af de fire sider, så det dannes en kegleform med tre folder på den ene side og en enkelt fold på den anden
  2. Placer filteret i din Chemex med den side, der har tre folder, vendt mod hældetuden.
  3. Skyl filteret med varmt vand, indtil det er fuldstændigt gennemvædet, samtidig med at du varmer din Chemex op. Herefter hældes vandet ud.
  4. Placer kaffen i filteret og lav en lille fordybning i midten uden at presse kaffen sammen. Brug evt. en lille pind af træ til det.
  5. Placer din Chemex på vægten og nulstil den.
  6. Start dit stopur og hæld 150 g. vand over kaffen, startende i midten og så rundt i små cirkler, mens du drejer kolben rundt for at sikre, at al kaffen bliver vædet.
  7. Lad kaffen 'Bloom' i 30 sek. for at frigøre CO2 fra ristningen.
  8. Tilsæt 300 g. vand, over de næste 30 sekunder, så der er 450 g. vand i kolben, når stopuret når 1:30.
  9. Herefter hældes 150 g. vand i over de næste 30 sek, så der i alt er 600 g. vand i kolben, når uret viser 1:45.
  10. Vent, indtil al kaffen er løbet igennem. Det bør tage et sted mellem 4:00 og 4:30.
  11. Et lille hack er at lade filtret sidde i kolben, da den vil holde på varmen. Drej evt. toppen af filtret så du kan få fat i det og løfte når du hælder.

Har du brugt en lystristet kaffe som No. 3, vil der være en liflig duft og smag af friske skovbær, der træder frem. Den rene og blide smag vil være en let syreholdig men ikke hård kaffe.

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar