Kollektion: Aeropress Pakker

Udstyrspakker med kaffebønner til Aeropress, er for dig der lige er startet eller vil udvide din kaffeviden mere.

Aeropress Pakker

FAQ

Hvor meget kaffe skal der bruges til Aeropress?

Når du brygger kaffe med en Aeropress Classic, skal du bruge 20g kværnet kaffe og 200 g. vand. I selve brygningen bruger du 100 g. vand og efterfylder koppen med 100 g. mere, eller efter smag. Se den helt rigtige brygningsguide her.

Hvad er inverted Aeropress?

Begreberne "inverted method", "inverted brewing" eller "upside down" handler om at brygge kaffe ved at vende AeroPressen på hovedet. Her starter du med at vende stemplet med gummipakningen opad og sætter bryggekammeret ovenpå, så de sidder godt sammen, for at undgå, at de skilles ad under brygningen. Når du er klar til at brygge, monterer du filterholderen med filtret, og derefter vender du AeroPressen om for at fuldføre brygningen. Med denne metode undgår du at kaffen løber igennem filtret og ned i koppen før den skal.

Hvad er Aeropress?

Aeropress er en praktisk kaffebrygger og metode, der er nem at anvende. Den integrerer espressobrygning og filterkaffebrygning i én proces, som fjerner al bitterhed fra kaffen og leverer en kop kaffe, der både er blød, ren og intens.

Det særlige papirfilter i Aeropress sikrer en langt renere kop kaffe end en stempelkande kan producere. Aeropress er en manuel kaffebrygger, hvor du ved hjælp af håndkraft presser stemplet ned gennem bryggekammeret for at skubbe kaffen gennem filterhætten. For at opnå det bedste resultat bør kaffebønnerne kværnes til en medium-grovhed.

Hvilken temperatur skal vandet til kaffebrygning have?

Ideelt skal vandtemperaturen ligge mellem 92 og 96 grader Celsius. Når du brygger kaffe i en stempelkande eller tragt, er det vigtigt at vente en kort stund efter vandet er kogt, før du hælder det over kaffen. Det er bedst at undgå at bruge vand ved 100 grader, da det kan påvirke kaffens smag negativt ved at "skolde" den.